logo

Firmaprofil

Malermester Hansen blev grundlagt i 1981 af Torben Hansen og har siden beskæftiget sig med alt inden for bygningsmaling hos både private og erhverv.

Få år efter firmaet blev grundlagt startede Torben en farvehandel på 25m2, i deres privatbeboelse i Kauslunde som blev passet af hans kone Lene.
Få år efter blev lokalerne for trange og de opførte 450m2 butik på den nuværende adresse på Alsvej i Middelfart.

I 2006 overtog Torbens søn Martin virksomheden, og i dag beskæftiger vi imellem 5 og 15 medarbejder afhængig af årstid og ordretilgang.

I 2014 solgte Martin driften af farvehandlen fra til Farve X-perten kæden, for at koncentrere sig om den voksende malerforretning.
Administration, kantine og lager til malerforretningen ligger stadig på Alsvej i middelfart.

Arbejdsopgaverne spænder vidt, fra børneværelset der skal friskes op til 10.000m2 lagerhaller, nybyggeri af såvel 1, som 100 boliger – ingen opgaver er for store og ingen er for små.

Fremadrettet er ambitionen fortsat at udvikle forretningen og sørge for at blive ved med at være en af de absolutte førende inden for vores felt på hele Vestfyn og i trekantsområdet, og fortsat være en pålidelig og sikker samarbejdspartner som fortjener den tillid, vi bliver vist af vores kunder.